
Braineparken i Haderslev, opført 1983–1987, har gennemgået en omfattende helhedsrenovering med fokus på både bygningsmæssig opgradering og øget tilgængelighed for områdets mange ældre beboere – samtidig med at rammerne styrkes for børnefamilier. Projektet omfatter nyt tag, nye vinduer og terrassedøre, facaderenovering, fjernelse af kuldebroer, miljøsanering samt generelle energiforbedringer med genbrug af materialer som bærende princip.
Alle boliger får nye køkkener og badeværelser, og udvalgte boliger opgraderes medventilation. 102 boliger ombygges til tilgængelighedsboliger med elevator og nye altaner, enkelte boliger sammenlægges, og tre nye familieboliger etableres i stueplan. Rådgivningen har haft fokus på robuste løsninger, lang levetid og lav driftsøkonomi. Projektet er den første LBF-støttede renovering af en almenbebyggelse fra 1980’erne og danner reference for kommende indsatser.
Udearealerne gentænkes som et aktivt og inkluderende landskab med nye stiforløb, opholdsrum og bypladser. De grønne områder suppleres med legepladser, aktivitetszoner og fælles opholdsarealer, der styrker både tilgængelighed, biodiversitet og sociale mødesteder.
Bygherre
Haderslev Boligselskab v. Domea.dk
Adresse
Type
Helhedsplan og renovering af 320 almene boliger, heraf ombygning af 102 lejligheder til tilgængelige boliger. Støttet af Landsbyggefonden
Ydelse
Arkitekt- og landskabsrådgivning i totalrådgivningsteam, beboerproces og -kommunikation, udarbejdelse af materiale til ansøgning ved Landsbyggefonden, skitsering, projektering og udbud i hovedentreprise, projektopfølgning og fagtilsyn.
Areal
320 boliger, 23.817 m2 (grundareal 49.489 m2)
Byggesum
265,4 mio. kr. inkl. moms
Tilknyttede rådgivere
Rambøll
År
2017-2024
Præmiering
Foto og film
Nicolai Rahdarian
Telefon
+45 53 74 40 11
pm@pluskontoret.dk
Telefon
+ 45 53 74 40 05
ds@pluskontoret.dk