
Skovparken var udpeget som et omdannelsesområde, og bygherren var lovmæssigt forpligtet til at udarbejde en udviklingsplan, der reducerede antal almene boliger og skabte en blandet og attraktiv bydel.
Arbejdet med udviklingsplanen omfattede udvikling af scenarier og strategiske greb for områdets fremtid:
–transformation fra lukket boligområde til åben bydel med ny hovedgade og stiforbindelser
– fra ensartet til varieret boligområde gennem klynger, gademiljøer og kvartersdannelser
– fra blokke til huse via renovering og ombygning af boligblokke
I processen designede og faciliterede vi en styringsmodel med tæt og parallelinvolvering af kommune, Landsbyggefonden, investorer og beboere. Et centralt punkt var at skabe legitim beslutningstagning gennem åbenhed og fællesprioriteringer. Vi gennemførte workshops, afstemninger og løbende orienteringer for beboerdemokratiet samt politiske beslutningsoplæg, der tydeliggjorde konsekvenser, økonomi og etaper.
Resultatet er en godkendt udviklingsplan, hvor fysiske og sociale tiltag er koblet i én strategi: omdannelse af området via nedrivning, ombygning og nybyggeri, nye funktioner som plejecenter, dagligvarebutik, kvartershus og bypark, frasalg af byggefelter til private investorer, tydelige delprojekter og et solidt beslutningsgrundlag for udbud, etapeopdeling og finansiering
Omdannelsesprojektet omfatter landskab, infrastruktur og renovering, samt nybyg af fælleshus og driftsbygning. Renovering består af facaderenovering af 15 blokke, med nye skalmurede facader, samt saddeltage og nye altaner. Blokkenes udtryk ændres dermed fra monotone blokke til huse med større hjemlighed beliggende mellem frodige udearealer og små gadeforløb. Skovparken underopdeles i flere kvarterer via tegltyper, detaljering og farveholdning. Der udføres tilgængelighed i udvalgte stueetager, samt elevatoropgange, og skabes et mangfoldigt udbud af boligtyper; ungdomsboliger, familieboliger, ældreboliger, og seniorbofællesskab.
Projektet har skabt retning og handlekraft i et komplekst organisatorisk setup og sikrer, at omdannelsen gennemføres med beboere, kommune og investorer som aktive medspillere.
Bygherre
Bovia, AAB Kolding
Adresse
Type
Udviklingsplan og renovering af boligområde defineret som omdannelsesområde inkl. nybyggeri af fælleshus.
Ydelse
Bygherrerådgivning. Arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning i totalrådgivningsteam, workshops, beboerinddragelse og -orientering, udarbejdelse af bygningsfysisk helhedsplan (udviklingsplan) og infrastrukturel helhedsplan, LBF-dialog, dialog med privat investor vedr. frasalg af udviklingsarealer, skitsering, projektering, IKT-ledelse, delt projekteringsledelse, ressourcekortlægning, projektopfølgning, fagtilsyn.
Areal
554 boliger, herunder både ungdoms-, ældre- og familieboliger, 45.654 m2 bygning. Område på 109.139 m2.
Byggesum
Ca. 1 mia. kr. inkl. moms til bygninger og anlæg samt omkostninger
Tilknyttede rådgivere
Ingeniør’ne
År
2019-2032
Præmiering
Foto og film
Telefon
+45 53 74 40 11
pm@pluskontoret.dk
Telefon
+45 53 74 40 30
jae@pluskontoret.dk