Beboerhuset Laden

Bevaring og tydeliggørelse af den kulturhistoriske fortælling

Som led i transformationen af boligområdet Gellerupparken/Toveshøj etableres et nyt fælleshus for beboerne i Toveshøj, Afd. 5. Projektet tager udgangspunkt i dentidligere lade på Tousgården, som trods begrænset arkitektonisk værdi rummer en betydelig kulturhistorisk betydning for forståelsen af områdets udvikling. Bygningen har en central placering ved byparken mellem Toveshøj og Gellerupparken og fremstår som et markant og synligt element i bydelen.

 

Gennem om- og tilbygning transformeres Laden til et moderne beboerhus med fællesarealer, kontorer, sundhedsfaciliteter, sale og værkstedsfunktioner. De nye faciliteter skaber rammer for et varieret udbud af aktiviteter for bådeafdelingens beboere og hele bydelen og styrker husets rolle som samlingspunkt.

 

Omdrejningspunktet for arkitekturen er bevaring og tydeliggørelse af den oprindelige spærkonstruktion, som fortæller historien om Tousgårdens tidligere funktion som landbrugsbygning. Konstruktionen aflæses direkte i rummet og giver bygningen enklar identitet som storrumskonstruktion med en anden oprindelig anvendelse end den nuværende. Den eksisterende trækonstruktion bevares som et karaktergivende element, mens nye sal-tilbygninger opføres med synlige bærende trækonstruktioner som en moderne fortolkning af den oprindelige bygningssignatur. Naturlige materialer og eksponerede detaljer anvendes inde og ude, og limtræsspær i nybygningen viderefører proportioner, konstruktion og materialitet i et nutidigt arkitektonisk udtryk.

Bygherre

Brabrand Boligforening

Adresse

Type

Transformation af en tidligere gårdbebyggelse, om- og tilbygning af beboerhus i Toveshøj, Gellerup

Ydelse

Arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning. Projektafklaring, valg af placering, brugerproces, programmering, dispositionsforslag. Bygherrerådgivning i projekterings- og udførelsesfasen. Udbud i totalentreprise, opfølgning og kvalitetssikring under projektering, bygherretilsyn under udførelse.

Areal

1400 m2

Byggesum

30 mio. kr.

Tilknyttede rådgivere

Rambøll

År

2016 - 2021

Præmiering

Foto og film

Jesper Balleby

No items found.

Ræk ud hvis du vil vide mere om vores projekter

Mette Stavad

Partner og arkitekt

Ledelse

Telefon

+45 53 74 40 04

Email

ms@pluskontoret.dk

Daniel Kjær Olsen

Arkitekt

Telefon

+45 53 74 40 07

Email

do@pluskontoret.dk