
Hulahoppen danner rammen om sammenlægningen af to eksisterende institutioner. Et nyt fællesskab skulle skabes, samtidig med at forskelligheder blev respekteret, så starten på det nye liv i huset blev tryg og god for både store og små. Huset er opført i 2015 som lavenergibyggeri og forberedt til egen energiproduktion.
Der er skabt en fremtidssikret daginstitution i Vojens til 120 børn med fokus på rummelige grupperum, fleksible kvadratmetre samt kreative og udviklende fællesfaciliteter med rig mulighed for bevægelse – både inde og ude. Form- og materialemæssigt er daginstitutionen udført i respektfuldt samspil med Vojens’ øvrige bebyggelse og de eksisterende bygninger på stedet. Et asymmetrisk, lyst saddeltag giver huset et karakteristisk udtryk, skaber ekstra rumhøjde og trækker dagslys og himmel ind i rummene. Facadehøjden er tilpasset den menneskelige skala, mens et varieret tagudhæng blødt formidler overgangen mellem ude og inde. Plandisponeringen rummer små knæk, skæve vinkler og lyse fællesområder, der giver varierede ud- og gennemkig og gør bevægelsen gennem huset sanselig og oplevelsesrig.
Legepladsener opdelt i forskellige rum til både rolig leg og vildere aktiviteter. ’Flyvepladsen’ er det centrale samlingspunkt med den gamle flyvemaskine fra den tidligere institution. Beplantningen er robust og varieret med buske, træer og frugttræer, som skaber læ, karakter og sanselige uderum.
Bygherre
Den selvejende institution Hulahoppen / Haderslev Kommune
Adresse
Type
Nybygning af daginstitution / Energiklasse 2015
Ydelse
Arkitekt- og landskabsrådgivning i totalentreprise. Vundet konkurrenceforslag, projektering, brugerproces, projektopfølgning, fagtilsyn.
Areal
1.270 m2
Byggesum
16 mio. kr. excl. moms
Tilknyttede rådgivere
Murermestrene Thomas Hans, Grontmij
År
2013-2014
Præmiering
Foto og film
Fotos venligst udlånt af AB Byggeprofiler og Troldtekt
Telefon
+45 53 74 40 25
bh@pluskontoret.dk