Boulevardens Børnehus

Det lille i det store -nærvær, fleksibilitet og optimal drift

Boulevardens Børnehus i Holstebro er skabt som en lys og fleksibel ramme for leg og læring. Bygningen består af fem saddeltagshuse, der tilsammen danner en langstrakt struktur med en klar opdeling mellem ankomst og legearealer. Indvendigt bindes husene sammen af en fælles gade, hvor dagslys, kig til omgivelserne og små nicher giver børnene mulighed for at gå på opdagelse. Hvert rum er disponeret til at understøtte både ro, fordybelse og aktiv leg, så hverdagen kan udfolde sig i mange skalaer – fra den lille gruppe til hele fællesskabet.

Uderummene spiller en central rolle. Umiddelbart udenfor grupperummene ligger de nære legepladser, der er indrettet til hvert alderstrin, mens de fjernere områder udfolder sig som et varieret terræn med gamle egetræer, en mooncarbane og plads til udflugter i institutionens egen “baghave”. Her mødes struktureret leg og fri udforskning i et landskab, der er trygt og udfordrende på samme tid.

Bygningen fremstår lys og venlig i naturlige materialer, der passer godt til den lomme af natur midt i byen, som børnehuset er placeret i. Der er valgt materialer, som patinerer smukt, så bygningen også vil være indbydende i fremtiden. Bæredygtighed er tænkt ind som en helhed i Boulevardens Børnehus. Med afsæt i FN’s Verdensmål er der lagt vægt på både sundhed, trivsel og ansvarligt forbrug. Materialerne er nøje udvalgt for deres holdbarhed og mulighed for genanvendelse, og bygningen udnytter dagslyset optimalt som et aktivt pædagogisk element. Et behovsstyret ventilationsanlæg og en en gennemtænkt organisering af bygningens tekniske systemer skaber et sundt indeklima, mens husets fleksible rum og robuste konstruktioner gør det muligt at tilpasse sig nye behov over tid.

Bygherre

Holstebro Kommune

Adresse

Type

Ny integreret daginstitution til 148 børn

Ydelse

Totalrådgivning. Arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning, projekt- og projekteringsledelse, fagtilsyn.

Areal

1640 m²

Byggesum

30,7 mio. kr. ekskl. moms

Tilknyttede rådgivere

Hundsbæk & Henriksen

År

2020-2022

Præmiering

Foto og film

Jesper Balleby

No items found.

Ræk ud hvis du vil vide mere om vores projekter

Britta Hjuler

Partner, arkitekt og didaktisk designer

Ledelse

Telefon

+45 53 74 40 25

Email

bh@pluskontoret.dk

Dorte Jepsdatter Gram

Arkitekt

Telefon

+45 53 74 40 20

Email

djg@pluskontoret.dk