
Projektet Circle House opfører med Lejerbo som bygherre, verdens første almene boligbyggeri, der er bygget efter cirkulære principper. 60 almene boliger samt fællesarealer opføres i Lisbjerg tæt på Aarhus. Det betyder blandt andet, at byggeriet skal kunne skilles ad igen, og målsætningener, at 90% af de brugte elementer skal kunne genbruges uden at tabe nævneværdig værdi. Målet er et skalerbart cirkulært fyrtårnsbyggeri, der udbydes og opføres på markedsvilkår.
Projektet har til formål at udvikle og udbrede viden om cirkulært byggeri i hele branchen på tværs af siloer. Derfor har projektet udviklet ny viden sammen med mere end 60 firmaer på tværs af hele byggeriets værdikæde. Byggeriet er skitseret af Fællestegnestuen som er et samarbejde mellem GXN/3XN Arkitekter, Lendager Groupog Vandkunsten. Pluskontoret Arkitekter er bygherrerådgiver. Udviklingen af projektet har været støttet af Realdania og Miljøstyrelsens Udviklings og Demonstrations Pulje (MUDP).
Projektet er indledningsvis udbudt totalentreprise med en targetpris på 60 mio. kr. Udbuddet er ligeledes et cirkulært udbud – det første af sin slags – hvor de indsendte tilbud vil blive vurderet på projektets evne til at samtænke arkitektoniske kvaliteter med principperne for cirkulært byggeri. Totalentrelprisen blev stoppet grundet TE konkurs umiddelbart efter første spadestik foråret 2022. Pluskontoret har siden fortsat som bygherrerådgiver på genudbud i hovedentreprise, hvor vi har bistået med valg af udbudsformen, udbud, udvælgelse og bygherretilsyn. Pluskontoret Arkitekter varetager byggeledelsen ifm. udførelsen af projektet.
Bygherre
Lejerbo
Adresse
Type
Nybyggeri af 60 almene boliger opført efter cirkulære principper.
Ydelse
Bygherrerådgivning; Udarbejdelse af byggeprogram og kravspecifikation, granskning af udarbejdet dispositionsforslag og bagvedliggende forundersøglser, ledelse og koordinering af bæredygtighedsprojekt, IKT-strategi, risikostyring, udbud forhandling og bedømmelse, opfølgning ifm. projektering, udførelse og aflevering. Byggeledelse i hovedentreprise.
Areal
5.400 m2
Byggesum
62 mio. kr. ekskl. moms
Tilknyttede rådgivere
GXN Arkitekter, Statens byggeforskningsinstitut (SBI), Byggeskadefonden
År
2019 - 2026
Præmiering
Foto og film
Telefon
+45 53 74 40 13
km@pluskontoret.dk
Telefon
+45 53 74 40 33
tbr@pluskontoret.dk