
Med den nye tilbygning samles alle aktiviteter ved Dybkærskolen, som er lokaldistriktsskole. Dybkær Specialskole har ca. 90 elever og 100 ansatte og er organiseret i indskoling, junior- og ungdomsafdelinger samt et særligt skærmet afsnit for 5–8 elever med svær autisme.
De eksisterende bygninger opgraderes med et multiværksted til natur/teknik og billedkunst samt nye forberedelsesfaciliteter til teams i indskoling og junior.I tilbygningen etableres et særligt ungdomsmiljø med klasselokaler, madkundskab, multiværksted, musik- og bevægelsesfaciliteter med omklædning, multisal, motorikrum, behandlings- og hygiejnerum samt lærerforberedelse. Faciliteterne kan desuden anvendes til koncerter og fællesarrangementer i fritiden.
Tilbygningen rummer specialiserede undervisnings- og træningsfaciliteter med fokus på elevernes særlige behov og et godt arbejdsmiljø. Tilgængelighed, tryghed og varierede læringsmiljøer er bærende principper, der stiller høje krav til bl.a. akustik og belysning.
Der etableres en ny ankomstplads og et fælles udeværkstedsmiljø mod Dybkærskolen for at styrke samarbejdet mellem søsterskolerne. Udearealerne og den nærliggende skov indrettes som en zonedelt legeplads med udfordringer for alle udviklingsniveauer.
Bygherre
Silkeborg Kommune
Adresse
Type
Om- og tilbygning af specialskole til 90 elever.
Ydelse
Totalrådgivning; Arkitekt- og landskabsrådgivning, brugerproces, programmering, projekt- og projekteringsledelse, projektering, digitalt udbud i 12 fagentrepriser, byggeledelse og fagtilsyn. Projekteret i Revit.
Areal
1.500 m² tilbygning, 1.400 m² ombygning/renovering
Byggesum
34 mio. kr.
Tilknyttede rådgivere
MOE (Artelia)
År
2013-2015
Præmiering
Foto og film
Jesper Balleby
Telefon
+45 53 74 40 25
bh@pluskontoret.dk