
På Løgstør Genbrugsplads opføres en ny administrations- og formidlingsbygning for Vesthimmerlands Forsyning – med udgangspunkt i materialer, der allerede findes. En nyere bygning fra Toppedalskolen, som står til nedrivning, får nyt liv i en grøn kontekst, hvor den suppleres med lette tilbygninger, orangeri og genbrugsmaterialer fra flere kilder.
Projektet vender den klassiske proces på hovedet: Materialerne definerer skitsen. Hvad der før stod det forkerte sted, bliver nu en del af et nyt, lokalt forankret mødested – med klimaskærm, facadeudtryk og landskab tilpasset konteksten. Trælameller, grønne flader og sedumtag skaber et venligt, taktilt og robustudtryk.
Bygningen bliver samtidig ramme for formidling og fællesskab – et sted hvoraffaldshåndtering, genbrug og klimabevidsthed ikke bare vises frem, men opleves i praksis. Arkitekturen bliver både et redskab og en fortælling – om ressourcer, lokal forankring og ønsket om at gøre bæredygtighed konkret og tilgængelig.
Bygherre
Vesthimmerlands Forsyning
Adresse
Type
Genbygget tilbygning til administrationsbygning med kontorer samt velfærds- og formidlingsfaciliteter.
Ydelse
Arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning. Skitsering, Projektering af bygning og landskab fra programoplæg til og med udførelse, rådgivning omkring materialevalg (identificering af potentialer, vurdering af kvalitet, udvælgelse), Bæredygtighedsrådgivning, LCA-beregninger, IKT-ledelse, brugerinddragelse, projektopfølgning.
Areal
Tilbygning ca. 600 m2 Landskab ca. 300 m2
Byggesum
Rammebeløb ca. 20 mio kr
Tilknyttede rådgivere
Sweco Ingeniører (totalrådgivere), Upcycling Forum
År
2023 – igangværende
Præmiering
Foto og film
Telefon
+45 53 74 40 18
cf@pluskontoret.dk