Grindsted Skole

Harmonisk udvidelse af bevaringsværdig landsbyskole

Grindsted Skole er en moderne fortolkning af landsbyens fællesskab, hvor børnehave, skole og fritid bindes tæt sammen gennem landsbyordningen. Visionen er at udnytte kvadratmeterne optimalt med lokaler, der kan bruges på tværs af funktioner og behov, så bygningen bliver fleksibel og fremtidssikker. Bygningens formgivning tager afsæt i lokale motiver som den firelængede gård, markante gavle og gårdrum, der giver helheden et genkendeligt og stedbundet udtryk.

Tilbygningen kobler sig til de bevaringsværdige bygninger fra 1868 og 1910 med niveaufri forbindelser og funktionel sammenhæng, så undervisning, værksteder og fællesrum smelter naturligt sammen. Materialevalget er enkelt og robust, udvalgt med respekt for de eksisterende bygninger: gul mursten med bagsiden vendt udad giver en rå, stoflig overflade, der møder varme træflader i inventar og akustiske løsninger.

Indretningen er udviklet i tæt dialog med elever og medarbejdere. Resultatet er et varieret læringsmiljø med bygningsfysiske elementer som kroge, huler og siddetrapper, samt et inventarkoncept, der giver plads til forskellige læringsstile. Samlet skabes et miljø med plads til både fordybelse og samvær, læring og fritid.

Bygherre

Aalborg Kommune

Adresse

Type

Til- og ombygning af folkeskole. Energiklasse 2020, udført efter DGNB-principper.

Ydelse

Totalrådgivning; Arkitekt- og landskabsrådgivning, brugerproces, programmering, projekt- og projekteringsledelse, projektering, udbud i 12 fagentrepriser, byggeledelse og fagtilsyn.

Areal

915 m² tilbygning, 200 m² ombygning og nedrivning af eksisterende pavillonbyggeri.

Byggesum

12,3 mio. kr.

Tilknyttede rådgivere

Orbicon

År

2015-2017

Præmiering

Aalborg Kommunes Arkitekturpris “Ny Arkitektur indlevet i landsbymiljøet” 2018

Foto og film

Jesper Balleby

No items found.

Ræk ud hvis du vil vide mere om vores projekter

Britta Hjuler

Partner, arkitekt og didaktisk designer

Ledelse

Telefon

+45 53 74 40 25

Email

bh@pluskontoret.dk