
Udvidelsen af Lund Børnehus opføres som en tilbygning i direkte forbindelse med den eksisterende daginstitution. Projektet er videreudviklet i tæt samarbejde med Bygherren, Horsens Kommune og totalentreprenøren, LPH-byg. Den nye tilbygninger disponeret som en selvstændig enhed med otte grupperum fordelt på to “familier” og et centralt fællesområde, personalefaciliteter, garderober og fleksible aktivitetsrum, samt fælles indeliggende krybberum. Disponeringen sikrer en overskuelig og tryg hverdag med korte interne afstande, god rumligvariation og sammenhæng mellem funktioner.
Bygningen har et selvstændigt arkitektonisk udtryk, men med tydelige referencer til det eksisterende børnehus i form af materialevalg og tagformer. Det samlede anlæg fremstår som en helhed, hvor ny og eksisterende arkitektur spiller sammen. Der arbejdes med varme, robuste materialer og en klar opdeling i en base med mørksokkel og lyse, træbeklædte facader, der giver huset et let og venligt udtryk.
Børnehuset er opført efter kravene til Svanemærket byggeri. Det betyder blandt andet, at der arbejdes med dokumenteret lavt energiforbrug, godt indeklima og materialer med ingen eller lav miljøbelastning.
Der stilles skærpede krav til fugtsikring, ventilationsløsninger, dagslys, lydforhold og fravalg af problematiske stoffer. I projektet prioriteres løsninger med højdriftsmæssig og pædagogisk kvalitet – og samtidig sikres, at byggeriet lever optil Svanemærkets dokumentationskrav og tredjepartsverificering.
Bygherre
Horsens Kommune
Adresse
Type
Tilbygning til eksist. daginst. indeholdende 8 grupper, aktivitetsrum, fællesrum og personalefaciliteter, samt uderum.
Ydelse
Arkitekt og landskabsarkitektrådgivning i totalentreprise. Projektering, brugerinddragelse, myndighedsprojekt, udførelsesprojekt, fagtilsyn og ibrugtagning. Projekteringsledelse. Bæredygtighedsrådgivning og varetagelse af certificering til Svanemærkning.
Areal
1740 m² + 340 m2 uopvarmede rum, 8300 m2 grund.
Byggesum
22,7 mio. kr. ekskl. moms
Tilknyttede rådgivere
ABC Rådgivende Ingeniører A/S, Totalentreprenør LpH Byg A/S
År
2024 - 2025
Præmiering
Foto og film
Telefon
+45 53 74 40 18
cf@pluskontoret.dk
Telefon
+45 53 74 40 40
sm@pluskontoret.dk