
Nordholmen i Vejle er udviklet som en levende afdeling, hvor bygningerne ikke kun danner ramme om boliger, men også bidrager aktivt til bylivet. Langs bygaden samles boliger, mindre erhverv og fællesfunktioner i stueetagen, mens de to kvarterspladser bliver naturlige samlingspunkter. Her åbner facaderne sig mod byen, og overgangen mellem privat og offentligt markeres med små forskydninger, belægningsskift og indbyggede bænke, der giver beboerne mulighed for at tage gaderummet i brug på egne præmisser.
Bygnings volumenerne står parvist med variation i højde og forskydning, så der skabes skiftende kig mellem gade, gårdrum og de øvrige dele af Nordholmen. En robust base i tegl giver tyngde og nærhed i gadeplan, mens de øvre etager får et lettere udtryk med metalbeklædning, der fortsætter over tagfladerne. Altaner og franske altaner giver rytme og liv til facaderne.
Inde i bebyggelsen fortsætter hverdagen i fællesrum og gårdmiljøer, mens funktioner som fællesvaskeri, værksted og erhverv skaber anledning til møder på tværs af boliger og generationer.
Bygherre
AAB Vejle
Adresse
Ny Rosborg fase 1, Nordholmen v. Vestre Engvej, 7100 Vejle
Type
Udarbejdelse af realiseringsplan for Nordholmen
Ydelse
Arkitektrådgivning, skitsering, ideudvikling, præsentation for byrådet.
Areal
Delområde 3: Grundareal: 5.500m2, bebyggelse ca. 4.500m2
Byggesum
91 mio. kr. ekskl. moms
Tilknyttede samarbejdspartnere
Rambøll, LABLAND
År
År: 2022 - 2025
Præmiering
Foto og film
Telefon
+45 53 74 40 11
pm@pluskontoret.dk
Telefon
+45 53 74 40 40
sm@pluskontoret.dk