
Fra Hovedgaden i Gl. Brabrand bliver Engdalskolens nye tilbygning et tydeligt og imødekommende nyt ansigt mod byen. Et omdannet ankomstområde fører ind i skolens nye hjerte. Her forbindes multisal, musiklokale, bibliotek, SFO-base og skolens eksisterende hovedtrapper. Den nye bygning lukker et ufærdigt hjørne i skolekomplekset og samler samtidig de mange fløje i en mere læsbar helhed.
Multisalen ligger som husets åbne omdrejningspunkt. Her sænkes gulvet, så rummet får både en intim opholdszone og en højere del til samlinger, bevægelse og optræden. Sammenmed det nye pædagogiske læringscenter skabes et rumligt forløb, der kan ændre karakter gennem dagen og åbne skolen for lokalområdet efter skoletid. Udearealerne omdisponeres, så trafikflowet optimeres, og der skabes nye grønne lommer på skolen.
Materialerne udvælges ærlige og sanselige med træ, genbrugte elementer og overflader, der må vise spor af brug og tid. Mod skolegården bevares fortællingen om den gamle byskole i rød tegl, mens den nye facade giver skolen en ny karakter mod byen. Begrønnede ankomstarealer, vilde græsser og nye træer trækker landskabet helt ind til huset, og det nye uderum mellem multisal og bibliotek bliver en oase for skolens elever og personale.
Tilbygningens facade opbygges af biobaserede byggematerialer med støtte fra Realdanias pulje ”Veje til biobaseret byggeri”. Det afprøves hvordan der i højere grad kan arbejdes med biobaserede materialer i byggeriet – også i en kommunal kontekst.
Bygherre
Aarhus Kommune
Adresse
Type
Om- og tilbygning af folkeskole, inkl. SFO og udearealer, med særligt fokus på brug af biogene byggematerialer
Ydelse
Totalrådgivning. Arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning gennem alle faser; Brugerproces og design af læringsmiljø, skitsering. Projekteringsledelse, projektering, udbud i hovedentreprise, fagtilsyn, projektopfølgning.
Areal
Ca. 900 m² nybyggeri samt ombygning og arealoptimering af eksisterende skolebygninger
Byggesum
Tilknyttede samarbejdspartnere
Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S
År
2026-2029
Præmiering
Foto og film
Telefon
+45 53 74 40 18
cf@pluskontoret.dk
Telefon
+45 53 74 40 45
fkm@pluskontoret.dk