
På Nordholmen i den nye bydel Ny Rosborg i Vejle står den nye integrerede daginstitution færdig som det første byggeri. Et projekt, der understøtter visionen om resiliens i børnehøjde og gør bæredygtige valg til en naturlig del af hverdagen for børn og personale.
Den runde bygning er enkel og overskuelig med centralt placeret hovedindgang og et fælles torv, der forbinder atelier, personalefaciliteter og HC-WC – rum som kan åbnes for offentligheden uden for åbningstid. Børnehave- og vuggestuegrupper organiseres omkring fælles garderober med direkte adgang til legepladsen. Alle grupperum har små nicher og eget børnetoilet. En cirkulær indre gang binderhuset sammen og giver kig til et intimt gårdrum med udhæng, der skaber læ og solafskærmning.
Bygningen opføres som præfabrikeret trækonstruktion med rund, thermobehandlet træfacade og lodrette lister, der understreger det arkitektoniske greb. Solafskærmning integreres passivt i glas og udhæng og sikrer et robust, driftsvenligt byggerimed et varmt og naturligt udtryk.
Udearealerne kobles til kvarterspladsen og indrammes af et poetisk naturhegn medsiddemuligheder og indbyggede aktiviteter. Legepladsen opdeles i zoner medrolige lege nær bygningen og mere aktiv vand-, natur- og motorikleg længere ude, suppleret af bålhytte og opholdssteder, der inviterer til både fællesskab og fordybelse.
Bygherre
Vejle Kommune
Adresse
Type
Opførelse af integreret daginstitution til 7 grupper (120 børn) inkl. pædagogisk uderum, samt personalefaciliteter.
Ydelse
Totalrådgivning. Arkitekt og landskabsarkitektrådgivning, brugerproces, program, disponering, projektering, projekt- og projekteringsledelse, bæredygtighedsledelse, udbud i hovedentreprise, opfølgning, byggeledelse og fagtilsyn. 1 års gennemgang.
Areal
1.211 m², 10.300 m2 grund
Byggesum
39 mio. kr. ekskl. moms
Tilknyttede rådgivere
DRIAS Rådgivende Ingeniører
År
2023 - 2025
Præmiering
Foto og film
Daniel Olsen
Telefon
+45 53 74 40 25
bh@pluskontoret.dk
Telefon
+45 53 74 40 07
do@pluskontoret.dk