
Udvidelsen af Stenslundcenteret omfatter 30 nye plejeboliger, med demensvenlighed og hjemlighed som centrale pejlemærker. De to boliggrupper på hver 15 boliger er organiseret i en åben U-form, der åbner sig mod syd og inviterer dagslyset ind i både private og fælles rum. Den kompakte struktur i to etager er opført i gule tegl med indslag af træ, som knytter sig til stedets eksisterende materialitet – men samtidig tilfører området et nyt, bymæssigt udtryk.
Arkitekturen understøtter beboernes tryghed og orientering gennem korte gangforløb, flere fælles opholdsrum og en tydelig struktur. Duften af madlavning fra køkkenet sætter en genkendelig og sanselig stemning, mens materialer med varme og stoflighed skaber atmosfære og nærvær. Lysindfald, lydniveau og materialernes stoflighed er nøje afstemt til beboernes hverdag og behov.
Omgivelserne anlægges som en grøn park, hvor duftende buske, varierede belægninger og småzoner stimulerer sanserne og giver ro til ophold og bevægelse. I de tilhørende udeområder er stierne anlagt som “loops” således at der ingen blindeender er og at man altid ender hjemme igen. Det hele bindes sammen i et sted, hvor ro, sanselighed og nærvær er bærende kvaliteter – ikke bare i designet, men i livet, der leves her.
Bygherre
OK- Fonden og Odder Kommune
Adresse
Type
Nybyggeri af 30 plejeboliger
Ydelse
Arkitekt-, landskabsarkitekt- og bygherrerådgivning. Indledende analyser, brugerinddragelse, skitsering, lokalplanproces, projektering t.o.m. myndighedsprojekt, udbud i TE, kontrahering og projektstyring under færdigprojektering og byggeperiode.
Areal
2100 m²
Byggesum
31 mio. kr.
Tilknyttede rådgivere
Ingeniørfirmaet Viggo Madsen
År
2017-2020
Præmiering
Foto og film
Jesper Balleby
Telefon
+45 53 74 40 04
ms@pluskontoret.dk
Telefon
+45 53 74 40 07
do@pluskontoret.dk