
Det nye Vejen Rådhus giver byen et imødekommende ansigt og samler kommunens centrale funktioner under ét tag. Direktion, Borgerservice, Teknik & Miljø samt Udvikling & Erhverv får fælles rammer, så borgerne møder én indgang til kommunen, og rådhuset igen bliver et knudepunkt i bymidten. Huset er både moderne arbejdsplads og åbent borgerhus – et sted, hvor man føler sig velkommen, let finder rundt og møder en nærværende kommune.
Bygningen på fire etager, placeret på grunden for det tidligere rådhus, er opført i lysegrå tegl med et reliefmønster i murværket, der giver facaden karakter. Store vinduespartier og et gennemgående atrium skaber transparens og lys, mens en offentlig passage gennem huset inviterer byens borgere tæt på kommunens liv.
Indretningen er udviklet med fokus på fremtidens arbejdsmiljø og fleksible arbejdsformer. Rådhuset understøtter nye samarbejdsformer og øget videndeling mellem afdelinger og ansatte, så fordelene ved at samle flere administrative funktioner udnyttes bedst muligt. Kontorarealerne er organiseret omkring atriet med fleksible, åbne miljøer, hvor stort set ingen har faste pladser. Arbejdspladsbelægning på 0,8 frigør plads til rekreative zoner, tekøkkener og loungemiljøer, der styrker uformelle møder og samarbejde.
Bygherre
Vejen Kommune
Adresse
Rådhuspassagen 3, Vejen
Type
Nyt rådhus / DGNB-certificering.
Ydelse
Arkitekt- og landskabsrådgivning i totalrådgiverteam. Programmering, brugerinddragelse, skitsering, projektering, indretning af arbejdsmiljø, fagtilsyn.
Areal
5.000 m² / 184 arbejdspladser
Byggesum
76 mio. kr.
Tilknyttede rådgivere
Rambøll, Transform
År
2016-2019
Præmiering
Foto og film
Coast Studio
Telefon
+45 53 74 40 01
bm@pluskontoret.dk
Telefon
+45 53 74 40 18
cf@pluskontoret.dk